Øjenlidelser hos hest
- Udvalgte øjenlidelser, som ses hyppigt i hestepraksis
Islænder, øjenskade
islænder, sår, øjenlåg
Flourosin farvning, hest, dyrlægen
øjenskade, grå stær, islandsk hest
MCCR, islandsk hest, vindott
ØJENLIDELSER GENERELT
Grundet hestes forholdsvis store og prominerende øjne, i forhold til kraniet, er det ikke unormalt, at der ses skader på og omkring øjet. Men det er vigtig at huske at øjenskader altid er en "emergency"/ skade der kræver behandling straks. Typisk vil en hest med øjenskade have indsunkne øjne, evt øget tåreflåd, evt blefarospasme/ øjenkniben og ofte nedadgående øjenvipper. Husk: Hvad der er en lille øjenskade i dag kan blive en stor problematisk (og dyr) skade i morgen. Ring altid til dyrlægen!
SKADER PÅ ØJENLÅGET
Skader på øjenlågene ses hyppigt hos heste. Skader på det øvre øjenlåg kan være mere problematisk end på det nedre øjenlåg, da 83% af øjenlågbevægelserne (og derved fordeling af tårevæsken) sker via det øvre øjenlåg. Det kan få betydning for hestens syn, hvis ikke skader på øjenlågene repareres hurtigt.
HORNHINDE SÅR
Corneal ulcer, som det også hedder, er sår på øjets hornhinde. Dette ses relativt ofte og testes med en Fluroscein-farvning af øjet (grøn farve). De fleste ukomplicerede sår heler inden for nogle få dage med behandling. De sår som ikke heler hurtigt vil kræve en mere aggressiv behandling. Problematikkerne kan være blandt andet infektion af såret med fx bakterier eller svamp.
UVEITIS
Betændelse i regnbue- og årehinden. Hestens øje er rødt, smertefuldt, har øget tåreproduktion og pupillen er ofte lille (miosis), samt evt skyet/blåligt materiale i øjets forkammer.
En kendt lidelse med uveitis er: ERU/ Måneblindhed, som er #1 årsag til blindhed hos heste. Der er mange mulige årsager til ERU (traume, systemisk, autoimmun-medieret osv) og giver anledning til synechiae, som ses på billedet til venstre (billedet viser et ERU-øje).
GLAUCOM & CATERACT
Glaukom (kendt som grøn stær hos mennesker) kan forekomme, omend sjældent, hos heste og ofte i forbindelse med uveitis. Dette er et forhøjet tryk i øjet.
Cateract (kendt som grå stær hos mennesker) kan være medfødt eller tilegnet. Dette er uklarheder/ slør i øjets linse, som medfører nedsat syn. Et af de hyppigste medfødte øjenlidelser hos føl. Ses ofte i relation til ERU i voksne heste.
MCOA
Equine Multiple Congenital Ocular Anomalies (MCOA) er en øjendefekt der kan nedarves ved fx parring af 2 sølvtonede heste (vindott).