KASTRATION

Kastration er en af de hyppigst udførte operationer i hestepraksis. De fleste operationer går godt, men det er vigtigt at man som ejer er klar over, hvad der skal ske og de risici operationen indebærer. I det følgende kan du læse om fordele/ ulemper, risici samt overvejelser ved dette kirurgiske indgreb:

Hvorfor kastrere?

1. Nedsætter hingsteadfærd (hos de fleste).

2. Undgå reproduktion.

3. En vallak kan sættes sammen med hopper og lettere gå i flok med andre heste.

4. Kan være et nødvendigt indgreb ved nogle sygdomme.

Hvornår skal man kastrere sin hingst?

- Hingste er ofte kønsmodne, når de er cirka 1 år gamle, men dette kan variere meget (nogle allerede ved 6-månedesalderen)!

- På Island kastrerede vi altid hingstene i foråret, når disse var mellem 6 måneder og 1 år gamle. 

- Kan dog foretages i alle aldre og på alle tidspunkter af året.

- Hingsten skal være sund og rask inden oprationen foretages.

Hvordan foregår en kastration?

Kastration kan foretages på stående eller liggende hingst. Jeg foretrækker, at have hingsten liggende, da jeg mener dette har flest fordele. I det følgende beskrives den liggende kastration:

1. Hingsten bliver undersøgt inden operationens start, således at det kan vurderes om denne er klar til, at få foretaget en operation.

2. Hingsten sederes/ beroliges og det vurderes om begge testikler er "faldet ned" i pungen. Hvis ikke begge testikler er faldet ned vil indgrebet udsættes eller henvises.

3. Hesten hjælpes hen til "kastrationsstedet" (helst en græsmark eller støvfrit område), hvor den får det totalbedøvende medicin.

4. Hingsten vælter, som følge af medicinen, inden for kort tid, hvilket kan virke lidt voldsomt især ved voksne hingste, men vil blive assisteret hele vejen!

5. Hingsten er nu totalbedøvet. Denne opbindes ved en særlig teknik, således at operationsområdet bliver tilgængeligt.

7. Operationsområdet vaskes og desinficeres. Lokalbedøvelse anlægges og der desinficeres igen. Herefter starter selve indgrebet.

8. Når begge testikler er fjernet får hesten evt. supplerende medicin og frigøres for "opbindingen".

9. Hesten skal helst blive liggende så længe som muligt. Denne kan være noget "omtåget" efter operationen og risikere at miste balancen, hvis den står op. Det kan virke voldsomt når hesten skal "rejse sig", da den hurtigt kan falde, samt virker meget omtåget. Selve opvågningen er "den sværeste" del ofte for ejeren, da det kan syne voldsomt.

10. Proceduren er nu færdig. Hesten skal opholde sig på et støvfrit område efterfølgende. Der udleveres/ gives recept på smertestillende medicin.

Hvad skal du huske?
1. Husk at sætte dig godt ind i forløbet og de risiko der er forbundet med kastration. Kontakt mig endelig hellere en ekstra gang og spørg løs!
2. Husk at din hest skal være opdateret med tetanusvaccination. 
3. HESTEN SKAL VÆRE FASTET 12 TIMER INDEN OPERATION. Dog må hesten gerne få vand. Hesten skal helst være på stald natten inden.
4. Vejret skal være rimeligt. Dvs ikke for tørt eller for vådt.
5. Der skal være følgende tilgængeligt hos dig: Lunken vand i en ren beholder, rene håndklæder og en elkoger. Hertil gerne en græsmark, hvor operationen kan foregå eller anden støvfrit område.     
6. Der skal være en hestekyndig (og helst ikke bekymret for blod) medhjælper tilstede, som kan hjælpe til før, under og efter operationen.
7. Der skal være opsyn med hesten i tiden efter operationen, hvor såret og hesten generelt tilses og motioneres (trækture) hver dag. Tøv ikke med at ringe, hvis der opstår spørgsmål. 
Tiden efter kastrationen

- Sårheling: Tager normalt 3 uger-4 uger. 

- Det er normalt, at se let væsken fra såret op til 14 dage efter, samt let hævelse af forhuden.

- Der må gerne dryppe lidt blod fra såret i nogle timer efter operationen, men denne skal helst stoppe efter lidt tid. Der må ikke sive blod i en strøm. En fingerregel er: Kan du fylde en kop med blod inden for nogle minutter skal du ringe.

- Den kastrerede hest anses for ufrugtbar allerede efter 2 dage, dog kan der være en risiko for at hesten kan gøre hopper drægtige i op til 6 uger efter kastration.

- Den ny-kastrerede hest skal have ro de første 24-timer, men derefter have let motion ved fx trækturer 2 gange dagligt.

- Hesten skal tilses hver dag (tjek særligt området omkring pung og penis).

Risiko og komplikationer ved kastration

Når der foretages operationer er der altid en risiko! Med nutidens hjælpemidler og medicin er, det i mine øjne, en lav risiko der tages ved kastration. Jeg synes, dog at alle dyreejere bør være bekendt med de risici, der kan være ved kastration. Nogle af disse er listet herunder:

- Generel anæstesi risiko (læs mere om dette under anæstesi)

- Infektion

- Inflammation

- "Væsken" fra såret

- Hævelse

- Ødem

- Prolaps (tarm- og omentprolaps): Ses særligt hos ældre heste med bred lyskekanal.

- Allergiske reaktioner

- Blødning

- Feber

- Sædstreng fisteldannelse

- Fibrose

- Penisproblemer: Fx paraphimosis (penis kan ikke trækkes ind)

- Vedvarende hingsteadfærd: Ses hos cirka 20-30% af alle vallakker.

- Peritonitis

- Hesten slår sig i processen fx når denne "rejser sig" eller "ligger sig".

- Iatrogen (tetanus)

- Død (ses uhyre sjældent).

- Og flere.

Vidste du at:

- Kryptorchisme = mangel på nedstigning af en eller begge testikler?

- Klaphingst =  mangel på nedstigning af en testikel?

- Urhingst = mangel på nedstigning af begge testikler?

Hvorfor kastrerer jeg helst hesten "liggende"?

 Tabel 1 viser fordele og ulemper ved stående- og liggende kastration af hest. Som beskrevet tidligere anser jeg den liggende kastration som mere fordelagtig på mange punkter, SÆRLIGT i forhold til postoperative komplikationer.

- PRIS OG TIDSFORBRUG: Som oftest er prisen højere for liggende- end stående kastration. Dette skyldes bla. et forhøjet tidsforbrug. Hos mig er prisen dog den samme for begge procedurer.

- RISIKO-KIRURG: Når hesten er totalbedøvet er risikoen for kirurgen væsentligt mindre end ved stående kastration. Husk at gode arbejdsforhold for kirurgen giver bedre resultat. Derved meget mindre chance for de ovennævnte problematikker,

- RISIKO-PATIENT (anæstesi): Der er selvfølgelig altid en anæstesirisiko, når man totalbedøver hesten, hvilket elimineres, hvis denne kun sederes. Desuden kan der opstå problemer i relation til, når "hesten ligger sig" inden operationen og når "hesten skal rejse sig" efter operationen fx hvis denne slår sig eller forvrider sig.

- RISIKO-PATIENT (Infektion): Dette er det springende punkt! Når hesten ligger ned er arbejdsforholdene væsentligt forbedret for dyrlægen. Dette giver et større overblik, mindre risiko for infektion og problemer for dyrlægen generelt (som i sidste ende giver færre problemer hos patienten). HUSK at postoperative komplikationer, fx sædstrengsadhærancer, og medicinforbrug efter en besværlig kastration kan ende med at blive en dyr ekstra udgift!

- TEKNIK OG RESSOURCER: Det kræver mindre af kirurgen, når hesten ligger ned, da arbejdsforholdene er væsentligt bedre end for stående kastration. Dog kræves mere hjælp og ekstra forberedelse.

Kilde: "Kastration af hest under danske forhold"
Af Stine Jacobsen, Institut for Produktionsdyr og Heste, Stordyrskirurgi

DYRLÆGE MELINA DAHL - TEL.: + 45 61333976 - MAIL: islaenderdyrlaegen@gmail.com