top of page

AFLIVNING

- Den sidste beslutning

Ordet Euthanasia (= aflivning) stammer fra græsk og betyder eu = god og thanatos = død.

Beslutningen er og bliver aldrig nem, men kan i sidste ende være den helt rigtige beslutning for din hest. Der kan være mange årsager til at hesten skal sendes til "de evige græsmarker", og jeg vil gøre mit bedste for at lette processen for både din hest og dig, som ejer.

Sådan foregår en aflivning af en hest:

1. Hesten får en beroligende injektion, således at hesten er rolig og afslappet.

2. Hesten trækkes hen til det ønskede sted, hvor aflivningen skal foregå (ofte ved vejkant af hensyn til afhentning af kadaveret efterfølgende).

3. Mens hesten falder til ro vil der gøres aflivningsvæsken klar

4. Aflivningsvæsken indgives i blodet, hvormed hesten falder til jorden. Dette kan for nogle virke voldsomt, når hesten/ et så stort dyr falder hurtigt til jorden, men er en normal del af forløbet.

5. Hesten dør hurtigt og smertefrit kort efter. 

OBS! Det er HELT normalt at hesten kan bevæge sig/ sige lyde/ blinke i noget tid efter indgivelsen af aflivningsvæsken. Dette er naturlige reflekser.

HUSK: At bestille tid hos fx DAKA (http://shop.daka.dk/hest-uden-sko/) til afhentning af kadaveret. Desuden er det billigst, såfremt du får skoene taget af hesten inden denne afhentes. Det kan være godt at have en presenning klar, så kadaveret kan tildækkes indtil afhentning. 

bottom of page